Velkommen til Klippekunst

Book tid

Velkommen til Klippekunst

Det er med stor fornøjelse, at jeg byder nye og gamle trofaste kunder velkommen på Falkoner Allé nr. 70, i fredelige og hyggelige omgivelser, hvor der er plads til forkælelse..
Jeg kan med stolthed sige, at jeg har haft min lille salon siden 2009. Dog har jeg været i frisørfaget i godt 35 år. Jeg har altid rejst meget med mit fag i både indland og udland og deltaget i mange kurser og gør det stadig.. Ca 1 gang om året rejser jeg ud af DK , for at blive inspireret i udlandet. Jeg har stor erfaring og derfor synes jeg selv, at jeg har meget at byde på.

Jeg tænker meget på mit og mine kunders helbred og velbefindende. Derfor arbejder jeg primært med organiske farver uden ammoniak , permanentvæsker ligeså og mine produkter på hylderne er også udvalgt med omtanke. Af produkter kan nævnes: Falengren min svanemærkede serie,Organic Hairspa , Nyce, American Crew og fra ID Hair:  udvalgte prudukter fra Elements samt Curly girl styling produkterer Curly Xclusive og Promise min veganske innovative serie. 
Det sidste nye er K18 som er den nye revolutionerende hårkur. Shampoo, conditioner og olie i K18 er også på hylderne. 


Nyhed i salonen: Curl Cut 
HVAD ER CURLY GIRL METODEN .



Curly girl metoden er en metode, udviklet til at pleje og style naturligt krøllet hår, som fremhæver krøllet og gør det mere defineret og sundt.
Det handler om at undgå produkter, som indeholder sulfat, silikoner og udtørrende alkohol. Man undgår sulfat og udtørrende alkoholer, da det får ens hår til at blive tørt og kruset.
Silikoner undgår man, da det skaber en hinde omkring hårstråene, som får håret til at fremstå blødt og glat, men gør det svært for plejende produkter at trænge ind og dermed er ens hår ikke sundt “indeni”, kun udadtil.
Voks og mineralolie er ikke godkendt som ingredienser, da de ligeledes skaber en hinde om håret, og kun kan vaskes ud med sulfatshampo.
Klippekunst forhandler og bruger de godkendte Curly Xclusive produkter.
Du vil få en grundig vejledning i, hvad jeg anvender i dit hår og anbefaler dig at bruge hjemme.

Du skal behandle dit hår så nænsomt som muligt, hvilket blandt andet indebærer så vidt muligt at undgå varmeprodukter, undgå børstning – brug fingrene eller en bredtandet kam – og red det kun med balsam i.
Brug mikrofiberhåndklæder eller en t-shirt for at minimere krus der opstår ved tørring efter vask for derved at kunne opnå et så sundt og glansfyldt hår som muligt.
Man udskifter shampo med balsam, så man kun balsamvasker.
Der findes nogle shampoer, som er godkendte. De betegnes som ”Low poo shampoo”, hvis balsamvask ikke fungerer. De indeholder nogle milde sulfater, som er godkendte i forhold til Curly Girl metoden.
Ellers, vil en typisk rutine for en person på CG metoden lyde således: Vaskebalsam (eller low poo), plejebalsam, leave-in produkt, let gel,krøllecreme/mousse, kraftig gel . Man styler med diffuser/softstyler med kold/ middel varme eller lader det lufttørre og klapper/krammer til sidst cast (gel som er stift) ud af håret, så det bliver blødt .
Gedigent håndværk, er det jeg er kendt for. Jeg lever og ånder for tilfredse kunder.

Jeg glæder mig meget til at se dig hos KlippeKunst.

BESKED TIL MINE KUNDER

Nyheder i salonen:
Curl cut-book online
Hairtalk extensions-kontakt mig for konsultation på 26114426
Ansigtsvoks-kommer snart
Eyelash og brow lift-kommer snart









Forårsferie i uge 22


Forventet sommerferie i Juli i uge 28 + 29 og måske 27.




Bh Annette



Her finder du salonen

Falkoner Allé 70 2000 Frederiksberg